Hvorfor er rensning af tagrender vigtigt?
Tilstoppede tagrender er en af de hyppigste – og mest oversete – årsager til fugt- og vandskader på danske huse. Her kan du læse hvorfor regelmæssig rensning betaler sig, og hvordan vi gør det.
Hvad sker der, hvis tagrenden ikke bliver renset?
En tilstoppet tagrende er ikke bare et kosmetisk problem. Når blade, snavs, mos og andet skidt får lov til at samle sig, bliver pladsen i tagrenden langsomt mindre, og til sidst kan regnvandet ikke længere løbe gennem systemet. I stedet kan vandet begynde at løbe over kanten og ned langs husets facade og fundament. Det kan over tid føre til fugtproblemer omkring soklen og i værste fald være med til at skabe fugt i kælderen.
Når vandet gentagne gange løber ned ad facaden i stedet for at blive ledt væk gennem tagrenden, kan det også sætte tydelige spor på huset. Facademaling og puds kan blive misfarvet eller beskadiget, og fugtige overflader kan give bedre forhold for alger og anden begroning. Om vinteren kan fugt, der trænger ind i små revner og sprækker, desuden fryse og udvide sig, hvilket kan være med til at forværre eksisterende skader. Det betyder, at noget så simpelt som en fyldt eller tilstoppet tagrende i sidste ende kan udvikle sig til et langt større og dyrere problem.
Mange af disse problemer kan forebygges med regelmæssig tagrenderensning. Ved at fjerne blade, mos, jord og andet snavs sikrer du, at regnvandet kan løbe frit. En professionel tagrenderensning er derfor en forholdsvis enkel forebyggelse sammenlignet med de udgifter og besværligheder, der kan følge med fugtskader og nødvendige reparationer.
Professionelt støvsugersystem – hurtigt, sikkert og skånsomt
Vi bruger et specialiseret tagrende-støvsugersystem monteret på teleskopstænger, så vi kan rense tagrender op til flere etagers højde direkte fra jorden – uden at skulle bruge stiger eller sætte lift op ved hver opgave.
Arbejde fra jorden
Ingen unødig stigearbejde – mindre risiko, hurtigere udførelse.
Kamera-inspektion
Vi kan se præcis hvor snavset sidder, og dokumentere resultatet undervejs.
Støvfrit og skånsomt
Støvsugeren opsamler mos, blade og andet skidt, så i undgår unødvendig opryning.
Effektivt på svært tilgængelige steder
Vi når nemt tagrender over verandaer, drivhuse og tætte haver.
Godt at vide om tagrenderensning
Hvor tit bør man rense sine tagrender?
Som udgangspunkt anbefaler vi rensning en gang om året – typisk imellem foråret og efteråret. Bor du et sted med mange træer tæt på huset, kan det være nødvendigt at få renset både forår og efterår, da blade og kviste hurtigere skaber tilstopninger.
Hvad koster det at få renset tagrender?
Priserne starter fra 1.050 kr. inkl. moms, afhængigt af husets størrelse og længden på dine tagrender. Du får altid en fast pris, inden vi går i gang – ingen skjulte gebyrer eller overraskelser.
Kan tilstoppede tagrender give vandskader?
Ja, det er en almindelige årsag til fugt- og vandskader på danske huse. Når vandet ikke kan løbe frit, risikerer du fugt omkring fundamentet, og skader på facaden.
Renser I også nedløbsrør og sandfangsbrønde?
Ja, vi tilbyder en komplet løsning, der ud over selve tagrenderne også inkluderer rensning af nedløbsrør og sandfangsbrønde, så hele systemet fungerer optimalt.
Skal jeg være hjemme, mens I arbejder?
Nej, det er ikke nødvendigt. Vi kan sagtens udføre opgaven, selvom du ikke er hjemme – bare vi har adgang til de relevante områder omkring huset.
Klar til at få renset dine tagrender professionelt?
Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud.